23948sdkhjf

Nyt trafikkort til tung trafik

DTL Kran Blok Erfa orienterer om Vejdirektoratets nye trafikkort.

Vejdirektoratet har nu sat gang i det nye trafikkort, som findes på webadressen:

http://trafikkort.vejdirektoratet.dk/

Her kan man ved at vælge lastbilikonet får erhvervsinformationen, og man kan finde forskellige informationer, så som:

- Frihøjder: Man kan nu se frihøjder i alle zoomniveauer, og de loader hurtigt. Før skulle man zoome helt ind, og det tog tid at loade dem, hvilket gjorde det vanskeligt at få overblik over frihøjderne. I 2016 arbejdes der videre med visningen af frihøjder, så man bedre kan se, hvilken vej (ved krydsninger), oplysningen handler om.

- Vægtgrænser: Tungtvognsvejnettet loader langt hurtigere end før og er i øvrigt for nylig blevet opdateret. I 2016 forventes denne information udbygget med muligheden for, at man kan indtaste transportens såkaldte WEB-nummer og få vist hvilke bygværker, der kan passeres og ikke passeres af den enkelte transport. Den WEB-nummerfunktionalitet, som I var med til at brugerteste i oktober, skal lige testes lidt mere, før der bliver åbnet for den.

- Modulvogntogsnettet: Dette loader også betydeligt hurtigere end før, og der er mulighed for at tilmelde sig en mailbesked, når der er omkørsler for modulvogntog.

- Farligt gods: Informationen er tidligere blevet taget af det gamle kort, fordi den ikke blev holdt opdateret. Informationen er nu igen opdateret og tilbage på kortet i moderniseret form med angivelse af tvangsruter, forbudsruter og særlige forhold i bestemte områder, f.eks. havne.

- Rastepladsen ved Kongsted med realtidsinformation om ledige p-pladser for lastbiler er gjort tilgængelig i erhvervsvisningen, og hurtigt efter lanceringen kommer kortet også til at vise alle rastepladser, der er egnede til lastbiler.

- Adgang til udskriften for særtransporter er direkte indbygget i erhvervsdelen af kortet.

- Mulighed for tilmelde sig den eksisterende sms-service om varm asfalt, direkte fra kortet.

- Som noget nyt kan man også se de almindelige trafikmeldinger om f.eks. kraftig vind, tabt gods, uheld, vejarbejde, vejspærringer osv. på erhvervskortet. Tidligere var man nødt til at se disse informationer på et separat kort, nemlig det almindelige bilistrettede trafikkort.

DTL Kran Blok Erfa vil naturligvis meget gerne høre, tilbagemeldinger fra medlemmerne vedrørende erfaringerne med kortet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078