Både danske og svenske lovgivere skal kigge på transportøransvar i forhold til grænsekontrol. Det betyder, at myndighederne på begge sider af Øresund får mulighed for at pålægge færger, busser og toge at kontrollere ID på passagererne. Især det svenske forslag er uforholdsmæssigt stramt, da det giver valget mellem store bøder eller meget tidskrævende og besværlig kontrol på den danske side af grænsen.

Der lægges op til hurtig lovbehandling, men myndighederne skal tænke sig grundigt om. Det mener Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening, som udtrykker betydelig skepsis i det høringssvar, som går afsted i dag.

- Når man fra svensk side vil forlange indgående ID-kontrol på også korte overfarter og flytte det, som faktisk er en svensk myndighedsopgave over til færgeselskaberne på dansk grund, så er det voldsomt indgribende. Alene de praktiske udfordringer om plads til kontrol og ventende biler er massive, så det er nødvendigt, at de danske myndigheder kommer ind i kampen og får snakket det her igennem med svenskerne, fortæller Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Det svenske forslag rummer en bøde på 50.000 svenske kroner, hvis en passager kommer i land i Sverige uden den rette legitimation. Det vil sige, at man de facto gør det nødvendigt med meget stram kontrol på den danske side. Men kontrol af validiteten af legitimationspapirer og afvikling af den faktiske kontrol bør være en myndighedsopgave.

- Det er urimeligt at kræve, at et færgeselskab midlertidigt og med kort varsel skal kunne udføre den type myndighedsopgaver. Det kræver både infrastruktur og mandskab for at løse den opgave, og det har færgeselskaberne selvfølgelig ikke i reserve til at trække frem. Derfor må myndighederne løse den del af opgaven, afslutter Jakob Ullegård, som ser frem til den videre dialog med myndighederne om en hensigtsmæssig udformning af lovforslagene på begge sider af sundet.

På begge sider af sundet er lovgiverne altså ved at give staten vidtrækkende beføjelser i forhold til at pålægge transportører ansvar. Den aktuelle lovgivning berører således slet ikke biltrafikken over broer eller landgrænser, som ellers er fuldstændig afgørende. For pålægger man færger og andre stram kontrol, så er det helt centralt, at broerne underlægges de selvsamme krav.

- Hvis grænsekontrollen er tænkt til at adressere flygtningesituationen, så giver det ingen mening, hvis biltrafikken over broer og landegrænser ikke håndteres på fuldstændig samme måde. Gør man ikke det, er det ren symbolpolitik at stille vidtgående krav til blandt andet færgerne. Det vil tilmed være massivt skævvridende i konkurrencen, da det kan spolere den gode kundeoplevelse, som færgepassagererne får i dag, siger Jakob Ullegård.