Flydende vindfarm-ordre til Siemens
Skotsk havmølleprojekt lægger ordre på 30 MW hos Siemens.
Siemens Wind Power and Renewables skal levere fem 6-Megawatt-vindmøller til en flydende skotsk vindmøllefarm – Hywind Scotland.
Det er et seks år gammelt samarbejde med norske Statoil, der har ført til den nye skotske ordre på fem SWT-6.0-154 vindmøller, der skal installeres på flydende platforme i et område med vanddybder på mellem 90 og 120 meter.
Det bliver den hidtil største flydende vindmøllefarm nogensinde.