Kel-Berg til Markussen
Anhænger på vej til Holstebro.
Lastas i Hedensted har leveret denne nye tre-akslede Kel-Berg overføringsanhænger med trevejs-tip til container på 6,5 til 7 meter til Entreprenørfirmaet Markussen I/S i Holstebro.
Anhængeren står på tre ni-tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring og tromlebremse. Den er monteret med pneumatisk og knækbar træktriangel og har en tilladt totalvægt på 24.000 kg.
Den er opbygget med langvanger svejset til I-profiler i finkornsstål 690 med kraftige tiprør/tiprørsforstærkninger. 2/3 af anhængernes længde er fremstillet som trevejs-tipramme, der er tipbar til 49 grader.
Overføringsanhængeren er leveret af Jan Bertelsen.