Ny Daily Electric
Iveco's nye Daily-serie vandt den prestigefyldte titel International Van of the Year 2015.
Nu præsenterer Iveco også den nye Iveco Daily Electric, en 100 procent elektrisk varebil, der leverer højere miljøvenlighed og pålidelighed - egnet til de mest almindelige opgaver i byområder såsom dør-til-dør distribution og passagertransport.
Der er mange nyskabelser i forhold til den tidligere version. Takket være brugen af højeffektive og vægtoptimerede elektriske hjælpesystemer er energiforbruget blevet reduceret, batteriets levetid er forøget med 20 procent, og nyttelasten er steget med omkring 100 kg. Batterierne er 100 procent genanvendelige og deres egenskaber er optimeret til alle vejr- og temperaturforhold.
Takket være den fleksible genopladningsmåde, som Iveco har patent på, er det desuden muligt at genoplade Daily’en både i offentlige og private faciliteter, ved at tilslutte til en hurtig ladestationen, hvor opladning i gennemsnit kun tager to timer.
Rækkevidde 280 km.
Køretøjet leverer en rækkevidde i NEDC-cyklus på op til 280 km. i tilfælde af en konfiguration med tre batterier.
Køretøjet giver også mulighed for at vælge mellem de to kørselsmåder: Eco og Power. I Eco-mode styres drejningsmomentet således at energiforbruget minimeres, uden at der sker nogen begrænsning af den maksimale hastighed. I Power-mode kan chaufføren råde over den elektriske drivmotors fulde egenskaber.
En nyhed er funktionen ’Regenerative Braking’, som giver chaufføren mulighed for at vælge mellem forskellige bremsefunktionsmåder under kørslen. Afhængigt af vej- og trafikforholdene kan chaufføren vælge den mest hensigtsmæssige bremsemåde i den specifikke situation for at minimere energiforbruget og samtidig opretholde optimale køreegenskaber.
Meget støjsvag
Med markedets største udvalg af varebiler og chassiser med totalvægt op til 5,6 tons og lastvolumen op til 19,6 kubikmeter – og de mange gennemprøvede anvendelsesmuligheder – er Ny Daily Electric det perfekte køretøj til de mest forskelligartede anvendelser, fra bykørsel og shuttle-service til rejser og fritid.
Daily er desuden ekstremt støjsvag, hvilket bidrager til nedbringelse af støjforureningen og gør den ideel til udbringning i byområder i aften- og nattetimerne. Endelig er køretøjet som standard udstyret med et nyt akustisk advarselssystem for fodgængere, som aktiveres automatisk, når hastigheden kommer ned mellem 0 og 30 km/h.
Iveco udviklede og fremstillede sin første eldrevne Daily i 1986, der således blev forløber for de eldrevne motorer. Siden er modelprogrammet blevet udvidet til også at omfatte varebiler og minibybusser.