23948sdkhjf

Stort plus hos HPT

Transportvirksomheden voksede yderligere.

Der er både stigende omsætning og et større plus på bundlinien hos transport- og logistikvirksomheden H.P. Therkelsen i Padborg.

Regnskabsåret 2014/15 viser en omsætning på 350 mio. kroner – en fremgang på syv mio. kroner og overskuddet blev løftet fra 10,6 mio. kroner til 12,7 mio. kroner i perioden.

-Vi er godt tilfredse, og der er ikke det store hokus-pokus i det, siger direktør og medejer Peter Therkelsen til JydskeVestkysten.

-Vi har simpelthen fået større omsætning på både vores transport og lagerkunder.

Udvidelsesplanerne er også ændret.

Det var ikke meningen for et par år siden, at der skulle udvides yderligere på hovedadressen i Padborg, men udviklingen betyder, at 1700 kvm. ny lagerplads står klar i marts 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062