23948sdkhjf

Nyt værksted på Aarhus Havn

Trailerværksted i dagens "pakkegave".

I dag, 1. december, åbner Trepco A/S sit nye trailerværksted på den kendte lokalitet Østhavnsvej 35 på havnen i Aarhus.

Det nye værkstedsselskab hedder Trepco A/S, hvilket er en forkortelse for Trailer Repair Company. Værkstedet vil primært varetage service og reparation af containerchassisser, men kan også foretage andre typer af reparationer.
Ivan Christiansen, som har mange års erfaring i trailerbranchen, er ansat som værkfører, og han har de seneste måneder haft travlt med at indkøbe nyt værktøj og inventar. Han får snart selskab af flere ansatte, som alle er erfarne trailermekanikere, og fra mandag 7. december vil det nye selskab med 6 mand være i fuld drift.


- Det er vores overbevisning, at vi med vores erfaring kan drive et effektivt værksted, med fokus på høj kvalitet” udtaler Anders Bahn Christiansen, den ene af de to ejere. ”Og så er beliggenheden helt perfekt for de mange brugere af containerterminalen i Aarhus – ikke mindst når indgangen til APM Terminals snart flytter tilbage til Østhavnsvej, udtaler Frank Kruse-Jensen, den anden af de to ejere.


Værkstedet består af fire baner, tre med værkstedsgrav og en enkelt med et opretterspor. I bygningen findes endvidere synshal (SB Bilsyn) og vaskehal (Megawash), så faciliteterne er helt i top til at servicere biler og trailere.
Ejerne af selskabet er gamle kendinge i branchen. De drev nemlig værksted på adressen indtil for tre år siden, hvor aktiviteterne blev udliciteret til en ekstern partner.


Allerede på fredag 4. december kl. 13.30-15.30 slår det nye værksted dørene op for en uformel reception for kunder, forretningsforbindelser og venner af huset, hvor der vises rundt og serveres lidt til ganen fra den til lejligheden hidkaldte pølsevogn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078