Banedanmark-direktør sigtet
Københavns Politi har sigtet en direktør i Banedanmark for embedsmisbrug, skriver Ingeniøren.
Det viser et brev fra Københavns Politi, som Ingeniøren har set. Af brevet fremgår, at sagen 'nu er sendt til juridisk vurdering'. Altså en vurdering af, om der skal rejses tiltale mod direktøren. Kriminalassistenten, som har rejst sigtelsen, ønsker ikke at uddybe sagen.
Sagen handler om den private entreprenør, Ravn Bane ApS, hvor adm. direktør Jesper Ravn føler sig så groft forulempet af ledelsen i Banedanmark, at han politianmeldte en direktør, og det har altså ført til en sigtelse.
-Jeg er glad for, at politiet har taget sagen op, sigtet direktøren, og at det nu er sendt til juridisk vurdering, siger Jesper Ravn.
Direktøren i BaneDanmark forlangte af sine medarbejdere, at de ikke samarbejdede med Ravn Bane APS. og inddrog firmaets medarbejderes certifikater.