Eksportfremgang til møbelproducent
Barstole fra Mater er også hotte uden for landets grænser.
Det er gået stærkt for designmøbelproducenten Mater i Virum, der blev stiftet i 2008. Den unge virksomhed eksporterer i dag til 40 lande og omsætningen steg med 40 procent i det seneste regnskabsår.
Det er først og fremmest eksporten, der trækker det seneste regnskab op. Den udgør nu 70 procent af virksomhedens omsætning.
- Det går rigtig stærkt nu, og jeg tror, at kunderne både på detail- og kontraktmarkedet har taget meget positivt imod vores meget korte leveringstider på vores bedst sælgende produkter. Vi kan nærmest levere fra dag til dag på det meste, siger Mater-direktør Henrik Marstrand til wood-supply.dk