Ministre trodser EU
Udenrigsministrene fra Benelux-landene – Belgien, Holland og Luxembourg – vil tillade grænseoverskridende kørsel mellem landene for modulvogntog.
Belgien og Holland vil straks lade ordningen gælde, mens Luxembourg forholder sig afventende.
Dermed går landene imod EU i spørgsmålet, men det kan de roligt.
Benelux-samarbejdet er ældre end EF/EU og ifølge EU-regler har et sådan samarbejde fortrinsret ved indbyrdes aftaler.
EU-Kommissionen oplyser, at den intet har hørt til aftalen.
Det europæiske samarbejde er i en heftig strid landene imellem om grænseoverskridende modulvogntog og det har efterhånden stået på i tre år. Kommissionen er for, mens parlamentet er modstandere af denne form for fri bevægelighed.
I Belgien og Holland er der delte meninger om modulvogntog. Belgien har indtil videre givet tilladelse til to vogntog, mens Holland snart runder 1000 køretøjer.