23948sdkhjf

Helsingørmotorvejen hurtigere klar

Mandag byder på ekstra spor.

I en kold vintertid kommer der nu noget at lune sig på for de mange tusinde daglige pendlere på Helsingørmotorvejen. Når myldretiden sætter i gang tidligt mandag morgen den 23. november vil der være tre kørespor i hver retning at brede sig over på strækningen mellem Hørsholm og Gl. Holte.

Dermed åbner Vejdirektoratet for de ekstra kørespor på den udbyggede motorvej 10 måneder hurtigere end planlagt. Og det glæder naturligvis Jacob Pryds Winkel, der er projektleder i Vejdirektoratet.

-Oprindeligt skulle vi først have været færdige til september næste år. For nyligt fremrykkede vi åbningen af de nye spor i starten af december. Nu er det så lykkedes os at kappe yderligere 14 dage af tidsplanen. Alt sammen til glæde for bilisterne og ikke mindst naboerne. Begge parter har måttet finde sig i lidt af hvert, mens vi har arbejdet derude på strækningen, siger Jacob Pryds Winkel.

Kun 80 km/t

Den tilladte hastighed vil dog fortsat være på 80 km/t. Det skyldes, at der stadig arbejder folk langs vejen for blandt andet at gøre de sidste broer færdige.

Med åbningen fra to til tre kørespor i begge retninger bliver fremkommeligheden voldsomt forbedret på den travle strækning. Næste skridt bliver at kunne sætte farten op til de forventede 110 km/t og få afsluttet arbejdet med de sidste broer.

Travl strækning

Mens vejen altså nu vokser i bredden, så må det øverste lag støjdæmpende asfalt vente på varmere temperaturer. Det sidste lag asfalt forventes lagt i løbet af sommerferien til næste år, hvor arbejdet generer færrest muligt bilister.

Helsingørmotorvejen er med 77.000 daglige bilister en vigtig pendler- og erhvervsforbindelse mellem Nordsjælland og Københavnsområdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063