23948sdkhjf

Norge fjerner bøvl

Broderlandet ændrer reglerne for mindsteløn.

Der er godt nyt til alle de vognmænd, der kører gods ud og ind af Norge. Landet mod nord har nemlig øjeblikkeligt fjernet reglerne om mindsteløn ved internationale transporter.

Det norske tarifnævn har vedtaget en ændring af reglerne om norsk mindsteløn på godskørselsområdet. Fremover vil ikke-norske transportører kun være omfattet af reglerne ved nationale transporter, altså cabotagekørsel og kørsel efter kombidirektivet.

Til gengæld skal reglerne ikke længere gælde for internationale transporter, der udføres af ikke-norske virksomheder. Efter de tidligere regler var visse af disse transporter omfattet af reglerne, hvilket har skabt en del usikkerhed. Denne usikkerhed er nu fjernet med regelændringen, da der ikke er lønkrav for virksomheder placeret uden for Norge ved international transport.

- Det er godt nyt for vores branche, da specielt lønregler ved internationale transporter hæmmer varernes frie bevægelighed på grund af øgede dokumentationskrav, forklarer Maria Feldberg, der er jurist i ITD.

De nye regler træder i kraft straks.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078