Routes nye Renault
Trækker til Horsens.
Route Exspres ApS i Horsens har modtaget en ny toakslet Renault T430 sættevognstrækker fra Renault Trucks Danmark. Bilen har en motor på 430 hk., Opti-driver automatgearkasse, Sleeper Cab førerkabine med to køjer, tagspoiler, solskærm, luftaffjedret førerstol, læderrat og radio med cd/mp3 og Bluetooth.
Modellen, vinder af titlen International Truck of the Year 2015, er desuden udstyret med alufælge og lufttanke.
Med flådestyringssystemet Optifleet kan Route Exspres blandt andet følge bilens forbrugstal og dermed optimere kørestil og brændstoføkonomi.
Bilen er solgt og leveret af Jens Madsen, Renault Trucks Danmark.