Vagar fortsætter væksten
Næsten ti procent fremgang år til dato.
Færøernes eneste lufthavn Vagar har haft et særdeles godt 2015.
I årets første ni måneder har lufthavnen betjent næsten ti procent flere passagerer end samme periode i fjor, svarende til næsten 20.000 flere passagerer. Alene i september benyttede 23.334 passagerer sig af Vagar, og det er en fremgang på 9,6 procent.
Det er især lufthavnens mange nye faciliteter og en mere offensiv strategi fra luftfartsselskabet Atlantic Airways, der har lokket de mange nye passagerer til.
Vagar Lufthavn har planer om at udvide parkeringspladsen til omkring 900 pladser i stedet for de godt 380, der er i dag.