Ny Kel-Berg til Maj
Tiptrailer til Nakskov-vognmand.
Lastas i Hedensted har netop leveret denne nye 61,5 kubikmeter fire-akslede Kel-Berg tiptrailer til Vognmand John Maj A/S i Nakskov.
Traileren står på fire ni-tons SAF-aksler med skivebremser. Første aksel er løftbar og fjerde aksel er løftbar og selvstyrende. Den er opbygget på et rødlakeret chassis opsvejset i boks-profil af QSTE690 med kraftige forstærkninger.
Tipkassen er opbygget med opbukket plade, der har en kraftig bund på 5 mm af aluminium. Siderne er fremstillet i 40 mm aluminiumsprofiler. Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2-vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning.
Tiptraileren er leveret af Lastas’ Anders Larsen.