Fremgang i Helsingør
I tredje kvartal 2015 overførte Scandlines Helsingør-Helsingborg 2,6 mio. passagerer (2014: 2,5 mio.), og der var fremgang i både antallet af overførte køretøjer og gående samt anvendelsen af AutoBizz Smart.
Antallet af overførte lastbiler steg med fire pct. til 95.000 (2014: 91.000). Ruten overførte 7.300 busser (2014: 6.800) svarende til en stigning på otte pct.
-Vi vil opfordre vores politikere til hurtigst muligt at fokusere på reelt regionalt samarbejde og stoppe den ufrugtbare diskussion om navngivning og ledelse af samarbejdet. I september kunne vi rent faktisk glæde os over et godt og konkret eksempel på erhvervsfremmende tiltag i regionen, da Helsingør Kommunes indsatser gjorde det muligt at åbne for kørsel med modulvogntog på over 25 meter til Kvistgårds industriområde og told- og speditionscentral, siger adm. direktør i HH Ferries AB, Henrik Rørbæk.