Femern Bælt-forbindelsen er afhængig af høje takster på Storebæltsbroen, selv efter at bilisterne har betalt broen tilbage.

Politikerne befinder sig derfor i et dilemma, der er til at få øje på, lyder det fra rådgivervirksomheden Grontmij, nu en del af Sweco, som i en analyse for Fynsk Erhverv har studeret de samfundsøkonomiske konsekvenser af at nedsætte prisen på Storebæltsbroen, skriver Ingeniøren.

-Afskaffer man taksterne på Storebælt, vil Femern Bælt forbindelsen ikke blive realiseret med bilisterne som primær finansieringskilde. Det er et faktum, siger analysechef Brian Gardner Mogensen.

Han påpeger, at Storebæltsbroen med dagens prognose er betalt tilbage i 2029. Ingen kender Femern-tunnelens nøjagtige åbningsdato, men det kan tidligst blive i 2025. Dermed er der et tidsmæssigt sammenfald imellem de to begivenheder.

Grontmij har beregnet, at hvis bilisterne efter 2029 udelukkende skal betale for drift og vedligeholdelse af Storebæltsbroen, så kan prisen sænkes fra de nuværende omkring 230 kr. til 50 kr. Det skal sammenholdes med, at Femern A/S forventer, at bilisterne skal betale 485 kr. for at køre igennem tunnelen på bunden af Østersøen.

Hvis der er over 400 kr. at spare, vil mange bilister foretrække Storebæltsbroen, når turen går til Tyskland, argumenterer Brian Gardner Mogensen. Faktisk er netop bilister på Storebælt afgørende for, at Femern A/S’ trafikprognoser hænger sammen. 718.000 biler skal årligt flytte fra Storebælt til Femern-tunnelen, forudser prognosen.