23948sdkhjf

Havnedirektør meldt til politiet

Formand trækker sig.

Det har været et liv i sus og dus at arbejde på Vejle Havn i løbet af det seneste halvandet år.

Vejle Kommune har gennemgået havnens regnskab i 2014 og 1. halvår af 2015.

Her er der rod i flere bilag, som ikke kan forklares.

Det handler blandt andet om indkøb af vin, eksklusive solbriller, sandaler, chokolade, uldtrøjer, en dametaske samt flere udenlandsrejser.

Det var Vejle Kommune, der selv opdagede, at der var noget galt med bilagene for havnen, og efter en gennemgang viste det sig blandt andet, at regnskaberne indeholdt udgifter til dametasker og ture med privatfly.

- I de fleste skandalesager leder man efter en rygende pistol. I denne sag er der så mange rygende pistoler, at det har været svært at få et overblik over det, sagde byrådsmedlem Dan Arnløv (K), da sagen kom frem ifølge DR Trekanten.

Kommunen hyrede derfor revisionsfirmaet PWC til at lave en gennemgang af havnens budgetter, og det er altså den rapport, der nu fører til, at havnechefen bliver politianmeldt.

Samtidig med politianmeldelsen har flere i havnens bestyrelse valgt at trække sig. En af dem er den nu afgående havneformand, Torkild Christensen. Han undskylder sig med, at han har haft tiltro til havnechef Per Kristiansen.

Derudover har den tidligere formand for Vejle Havn Leif Skov også valgt at trække sig fra bestyrelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079