Svendborgsundbroen påsejlet
Undersøgelse lukker for færdsel.
Svendborgsundbroen er i øjeblikket lukket for trafik, oplyser Fyns Politi.
Det sker, fordi Ærøfærgen tidligere mandag morgen i den tætte tåge sejlede mod en af broens beskyttelsespyloner.
Broen skal derfor undersøges for skader, så myndighederne kan være sikre på, at der ikke er fare for bilister ved overkørsel.
- Vi er nødt til at få broen undersøgt, inden den kan åbnes igen, så vi er helt sikre på, at den ikke har taget alvorlig skade, siger vagtchef Thomas Bentsen.