23948sdkhjf

ITD ansætter gammel kending

Skal stå for events og kampagner.

ITD opruster på kampagne og event-området. Den 1. oktober tiltræder Malene Vitus Østergaard som branding- og kommunikationskonsulent i ITD.

Branchen er ikke ukendt for Malene Vitus Østergaard, som tidligere har været ansat tre et halvt år hos ITD, hvor hun blandt andet stod for udvikling, eksekvering og tilhørende pressehåndtering på ITD’s events og kampagner.

- Det glæder os at Malene har sagt ja til at vende tilbage til vores branche igen. Vi kender Malene som en driftssikker og loyal medarbejder, der har viljen til at give de ekstra procent, der skal til, når kampagnerne kører. Vi ser ansættelsen som en styrkelse af ITD’s arbejde for at skabe et bedre image for branchen i offentligheden, siger Jacob Chr. Nielsen, administrerende direktør i ITD.

Malene Vitus Østergaard skal igen arbejde med branchens image – for eksempel transportmesser, Danish Transport Awards og Lastbilkaravanen. Hun var i 2014 selv stærkt medvirkende til at udvikle konceptet, og sammen med vognmænd og lastbiler besøgte hun de mindste elever i landets skoler.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage til branchen og alle de nye opgaver. En af mine første opgaver bliver at komme rundt i landet med Lastbilkaravanen. Det er dejligt og en vigtig opgave at lære eleverne om trafiksikkerhed og færdsel i trafikken, siger Malene Vitus Østergaard.

Malene kommer fra en stilling i København som Event & Communication Manager i Medicon Valley Alliance, som er en interesseorganisation i medicinalindustrien.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063