Finanslovsudspillet 2016 fra V-regeringen bliver ikke mødt med stående ovationer hos DTL, men der er trods alt positive takter, mener DTLs adm. direktør Erik Østergaard:

-Udover ros til det generelle skatte- og byrdestop vil jeg godt kvittere for, at der afsættes 150 mio. til en vækstpakke, der kan skabe job uden for de større byer. Vi har længe i vognmandserhvervet trængt til, at fx planloven laves om, så der bliver mulighed for at drive vognmandsvirksomhed i landzoner. Jeg vil også godt rose regeringen for at ville forbedre rammevilkårene for generationsskifte og familieejede virksomheder, som er fremherskende i transporterhvervet. Det vil sikre, at konkurrencedygtige, danske transportvirksomheder ikke blot lukker eller afhændes.

Prioritet til social dumping

På området for social dumping kan DTL-direktøren konstatere, at der i finanslovsforslaget alene er afsat de midler til bekæmpelse af social dumping og oplysning om den danske model, der blev politisk aftalt tilbage i 2013 og 2014 under S-SF-R regeringen.

-Der er med andre ord tale om rent arvegods fra den tidligere regering. Har Venstre stadig den politiske vilje til at stå i spidsen for et bredt samarbejde om at fastholde den danske model, så vi ikke bliver truet af social dumping – som partiformand Løkke gav udtryk for efter valgsejren – så burde statsminister Løkke lade det udmønte sig i flere midler til konkrete tiltag.

Et af DTL ønskerne er fx et fuldskala system til genkendelse af nummerplader for at kunne kontrollere betalt vejbenyttelsesafgift og overtrædelse af cabotage-reglerne.

Skattefrit loft skal hæves

Erik Østergaard savner også, at loftet for fradrag i henhold til rejseregler hæves. I forbindelse med skattereformen i 2012 blev loftet sænket fra 50.000 kr. til 25.500 kr. årligt – og det kan mærkes:

-Det modvirker det globaliserede, mobile og fleksible arbejdsmarked, stiller selvstændige ringere end lønmodtagere og forringer konkurrenceevnen for både selvkørende vognmænd og chauffører i indenrigstrafik. Skal vi klare os i konkurrencen udefra, så bør der være rum for en tilpasning af dette rammevilkår, som er af så stor betydning for branchen.

Bedre statistik

Hvad angår bevillinger til offentlige myndigheder, ser Erik Østergaard umiddelbart to oplagte eksempler i dels at få forbedret transportstatistikkerne, dels få afsat penge til en klassificering af kommunale broer og kommunalt vejnet.

-Det vil ikke alene mindske transportvirksomhedernes administrative byrder, men også hjælpe de politiske beslutningstagere, hvis man brugte lidt midler på disse to ting. Arbejdet med at forbedre transportstatistikkerne er allerede igangsat, men der bør signaleres økonomisk opbakning til projektet. Tilsvarende er det vigtigt, at kommunerne kan se, at en klassifikation af vejene til gavn for bl.a. særtransporterne har central prioritet.

Erik Østergaard understreger, at finanslovsforslaget i sagens natur er til forhandling i Folketinget, inden finansloven kan gælde fra 1. januar.