23948sdkhjf

Pres skal afvises

DTL: Befriende klar tale fra DF.

DTL bakker helt om Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen, som i Lastbilmagasinet tager klar afstand fra EU-Kommissionens forsøg på at presse Danmarks spillerum for håndtering af unfair konkurrence og social dumping.

-Jeg er glad for så klar en tilkendegivelse fra Dansk Folkeparti. EU-Kommissionen burde tage sig sammen og få styr på deres egen forordning. For det er dens manglende præcision og det fortolkningsmæssige spillerum, der gør, at nogle virksomheder i visse nationalstater ser en mulighed for at fortolke reglerne langt ud over intentionen – og derpå ikke giver en række andre lande, herunder Danmark, mulighed for andet end at tage sine forholdsregler. Ellers bliver vi jo kørt agterud af "big cabotage" - altså forretningsmodeller, hvor man spekulerer i at udnytte reglerne og dermed skaber en markedssituation som er fuldstændig skævvreden, siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL.

-Den danske regering talte i valgkampen om, at Danmark ikke skal være Europas duks og ikke skal overimplementere men skal turde varetage danske interesser. Det vil jeg stærkt opfordre regeringen til at holde fast i, og derfor er jeg selvfølgelig fortrøstningsfuld, når nu regeringens store støtteparti melder så klart ud.

-Vi ser landene finde nationale løsninger, der kan modvirke den unfair konkurrence. Det er jo det eneste værn, nationalstaterne har, når regler og love ikke er til nogen hjælp.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078