Kinesiske eksplosioner rammer her
Den 13. august blev den kinesiske havneby Tianjin ramt af flere omfattende eksplosioner. Eksplosionerne spredte farlige kemikalier i det umiddelbare nærområde.
De danske myndigheder har modtaget oplysninger om, at enkelte skibscontainere, der på ulykkestidspunktet befandt sig i Tianjin, i den kommende tid kan ankomme til Danmark, oplyser Rigspolitiet.
Vurderingen er på grundlag afden foreliggende viden, at der ikke umiddelbart er nogen sundhedsmæssig risiko ved containerne fra Kina.
Hverken sundheds- eller fødevaremyndighederne har modtaget oplysninger om forurenede containere fra deres internationale meldesystemer. Myndigheder i andre europæiske lande har foretaget stikprøvekontroller af en række containere ligeledes uden at konstatere nogen form for sundhedsrisiko.
De danske myndigheder vil dog i den kommende tid være opmærksomme på ankomsten af containere fra Tianjin og vil foretage stikprøvekontrol for at undersøge containerne for at sikre, at der ikke er rester af sundhedsskadelige kemikalier.