DSV indvier tysk superhub
DSV har konsolideret otte tyske lokationer i Krefeld.
DSV indviede i sidste uge koncernens nye ”supercenter” i Krefeld i Tyslkand. Den nye hub ligger på et 168.000 kvadrameter areal med en 50.000 kvadratmeter stort lager, samt en 12.000 kvadratmeter stor cross-docking terminal. Dertil kommer en administrationsbygning på 6500 kvadratmeter.
-Vi har konsolideret otte tyske DSV-lokationer her i Krefeld. Den nye facilitet deles af alle DSV’s tre divisioner, og kommer derved til at fremme samarbejde samtidig med vi opnår storskala-fordele og ét samlet DSV i Tyskland, sagde Brian Winther Almind, der er ejendomsdirektør i DSV-gruppen.
Der deltog omkring 300 inviterede gæster i indvielsen fredag 18. september.