23948sdkhjf

Atter motorproduktion i Frederikshavn

MAN Diesel & Turbo genopliver motorproduktionen i Frederikshavn.

Da motorproduktionen på MAN Diesel & Turbos fabrik i Frederikshavn stoppede i 2013, blev det af mange set som enden på en æra – der startede med B&W’s produktion af dieselmotorer – i dansk industriproduktion.

Men nu genstarter MAN Diesel & Turbo produktionen i den nordjyske havneby – oven i købet med en nyudviklet motor MAN 175D, der er designet til offshore-sektoren.

Det skriver MaritimeDanmark.dk

Produktionen af den højtydende motor kan give om til 100 nye arbejdspladser i Frederikshavn.

Produktionen af test-motorer går i gang i 2016, mens en egentlig produktion af den højtydende dieselmotor først forventes igangsat i 2017.

Når MAN Diesel & Turbo genopliver produktionen i Frederikshavn, så skyldes det dels, at der er kvalificeret og erfaren arbejdskraft med kendskab til produktionen af dieselmotorer i regionen. Dertil kommer at MAN Diesel & Turbo har investeret 100 millioner kroner i et nyt testcenter i Frederikshavn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065