23948sdkhjf

Ny tipkærre til Poul Schou

Lastas-levering til Odense-vognmand.

Transportfirmaet Poul Schou A/S i Odense har fået leveret denne nye tre-akslede Kel-Berg tipkærre fra Lastas i Hedensted.

Kærren ruller på tre ni-tons BPW-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring, og den har en totalvægt på 24.000 kg.

Topvangerne er af kraftige ALU-profiler med forstærkningsbånd i U-profil og anlægsgummiklodser til chassisets vanger. Derudover ekstra 7 mm forstærkningsplade i fuld længde i en bredde på 2.000 mm. Bagklappen er fremstillet af en 5 mm plade med kraftige alu kantrammer. Tophængslerne er flyttet cirka 180 mm frem, der giver ti procent ekstra åbning ved aflæsning.

Tipkærren er leveret af Lastas’ Ivan Kristensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063