Kinesisk fusion rykker nærmere
Rederiplan er finpudset.
De to kinesiske rederier Cosco og China Shina Group har finpudset en plan for fusion og afventer nu de kinesiske myndigheders godkendelse.
Aktierne i de to selskaber har på grund af fusionsplanerne været suspenderet i et stykke tid og er det fortsat, men handlen ser ud til at kunne begynde igen i løbet af en måneds tid.
De to selskaber forventes at kunne offentliggøre en foreløbig konsolideringsplan i oktober eller november, men den endelige integration vil sandsynligvis først begynde i 2017,skriver Lloyds List.