Finnair Cargo ramt af storstrejke
I morgen fredag rammer en storstrejke Finland, der kommer til at betyde omfattende aflysninger og forsinkelser hos Finnair og datterselskabet Finnair Cargo. Det oplyser Finnair Cargo i en pressemeddelelse.
Luftfragtselskabet forventer især forsinkelser i toldbehandlingen hos Finnair Cargos Helsinki-terminal mellem kl. 11 og 13 fredag, og indtil videre er 15 ud af fredagens i alt 350 flyvninger aflyst. Ved de resterende flyvninger må kunder og passagerer forvente betydelige forsinkelser.
Cargo-chef hos Finnair, Jukka Glader:
- Vi er ekstremt kede af de problemer og den uvished, situationen skaber for vores kunder. Vi vil gøre vores bedste for at minimere indvirkningen på cargo-forsendelser, lyder det fra Jukka Glader.