De store linjer i den danske transportpolitik ligger fast frem til 2020, men derefter er der endnu ingen planer for, hvordan transportinfrastrukturen skal udvikle sig. Det får Dansk Industri til at efterlyse en vision for transportinfrastrukturen - en efterlysning, som bakkes op af trafikforskere.

-Vi kan godt lide, at de beslutninger, der bliver truffet politisk, har et mål, der fremtidssikrer vores trafikale infrastruktur. Det skal i tid og sted sikre erhvervslivets behov. Enkeltbeslutninger bør indgå i samlet plan for vores infrastruktur over eksempelvis ti år. Vi er nu derhenne, hvor vi skal tage hul på den periode, der ligger fra 2020 til 2030 eller til 2035, siger branchedirektør for DI Transport Michael Svane til Ingeniøren.

-Når vi har det ønske, er det jo, fordi alle ved, at der skal prioriteres. Mobilitet er et konkurrenceparameter. Det kræver en langsigtet plan, der er stabil og kontinuerlig, siger han.

Opfordringen fra DI falder, efter at Venstreregeringens regeringsgrundlag fremhæver nogle få infrastrukturprojekter uden at fremlægge en større kontekst, som projekterne skal indgå i. I regeringsgrundlaget nævnes to nye projekter, som skal undersøges. Det gælder en ny midtjysk motorvej fra Give over det vestlige Billund til Lunderskov, en del af en såkaldt hærvejsmotorvej, samt den østlige ringvej i København, også kendt som havnetunnelen.

Der er delte meninger om de enkelte projekter, men såvel trafikforskere som Dansk Industri efterlyser, at projekterne indgår i en helhedsplan for sektoren.

I Dansk Industri peger Michael Svane på, at man eksempelvis i Norge og Sverige har en oversigt over, hvilke projekter der skal realiseres i de kommende år, og hvad prioriteterne på infrastrukturområdet er.