At et skib på et tidspunkt tages ud af drift, ophugges og genanvendes er en naturlig del af et skibs livscyklus. Når debatten ofte blusser op, er det fordi 60 procent af verdens skibe ophugges på Alang-stranden i Indien, og især den strand har været berygtet for elendige sikkerheds- og miljøforhold.

Men Alang er ikke bare Alang , understreger Danmarks Rederiforenings underdirektør Maria Bruun.

Pointen er, at vi alle har et ansvar for, at ophugningen sker, uden at det går ud over mennesker og miljø:

-FN’s søfartsorganisation, IMO, har vedtaget 'Hong Kong– konventionen', der stiller klare krav til, at ophugning skal ske ordentligt. Selvom Danmark endnu ikke har ratificeret konventionen, anbefaler vi alligevel rederierne at følge standarderne i den, og vi er helt på linje med fx vores norske kolleger. Norge er en af de få lande, der rent faktisk også har ratificeret selve konventionen, siger Maria Bruun Skipper.

Helt aktuelt bringer en række medier i disse dage en debat om, hvorvidt man helt skal forbyde ophugningsmetoden ’beaching’, der er den metode, der bruges på Alang-stranden. Metoden går ud på, at skibet trækkes op på stranden og ophugges derfra.

-Et par af de værfter vi besøgte har investeret i metoder, der dels sikrer, at skibet ophugges sikkert og forsvarligt, og dels at miljøet sikres mod udsivning. Det vil være at tage brødet ud af munden på de værfter, der både har investeret og har gjort en vigtig indsats, hvis de pludselig ikke må tage imod fx europæiske skibe. Man er nødt til at se mere nuanceret på ophugning, hvilket Hong Kong–konventionen også gør, siger Maria Bruun Skipper.

Den danske holdning er helt på linje med den europæiske holdning, hvor den europæiske søfartsorganisation ECSA arbejder på en generel ratificering af Hong Kong-konventionen.