Dryp på degnen
Vindmøllefremgang øger omsætning hos underleverandører.
Vindmølleproducenten Vestas har travlt med en stribe nye eksportordre i bogen. Det kan underleverandørerne mærke.
En af dem er VMP Danmark, der udfører CNC-bearbejdning af de store gearkassekomponenter og andre store metalkomponenter til eksempelvis levnedsmiddelbranchen og offshore sektoren.
VMP Danmarks ordrebog er vokset 13 procent.
Det skriver metal-supply.dk.
VMP Danmark leverer også komponenter til Siemens Winergy.
- Vindmølleindustrien fylder meget hos os – omkring 85 procent, fortæller Kjeld Lund, der er direktør og partner i VMP Danmark.
Virksomheden har så travlt nu, at produktionen kører seks dage om ugen døgnet rundt. /Smir