Frisk bokstrailer
Stokholm Transport A/S har modtaget en ny to-akslet bokstrailer fra Kel-Berg.
Traileren er opbygget på et ekstra forstærket chassis, egnet til 34 europaller, der kører på to styk ti-tons SAF-aksler med skivebremser. Bagerst er der monteret en almindelig opretstående Z-Lift, der løfter op til 2,5 tons.
Traileren har en tilladt totalvægt på 35 tons, et tilladt bogietryk på 20 tons og rummer på 90 kubikmeter.
Stokholm Transport er etableret i 1980 som en énmands virksomhed. I dag er det en af landets førende virksomheder inden for blandt andet kørsel med - og opbevaring af - scener og teknisk udstyr. Firmet har mere end 46 kørende enheder, hvor ingen af bilerne er mere end 36 måneder gamle.
Den nye bokstrailer leveres af Anders K. Larsen, Lastas A/S i Hedensted.