23948sdkhjf

Tilbagegang i Hamborg

Rusland og Kina giver fald.

Hamborg lider som andre under Rusland-krisen og må i første halvår i år notere en tilbagegang i godsomsætningen på 2,8 pct. til 70,8 mio. tons.

Det er især containeromsætningen, der er stærkt faldende med en tilbagegang på 6,5 pct., hvilket svarer til 4,5 mio. tons.

Men det er ikke kun Rusland, der volder kvaler. Den økonomiske nedtur i Kina sætter også dybe spor, idet godsomsætningen her er faldet med 9,5 procent, hvilket dog procentvis er mindre en Ruslands fald på hele 35,9.

Det betyder, at de værste konkurrenter – Rotterdam og Antwerpen – klarer sig bedre, idet der i perioden er noteret fremgang på henholdsvis 3,7 og 9,5 procent i de to havne.

Forskellen mellem Hamborg på den ene side og Rotterdam og Antwerpen på den anden, kan i en vis udstrækning begrundes med, at Hamborg traditionelt står stærkere på handelen i Østersø-området, hvor faldet har været mærkbart. Dette fald er forstærket af, at de kombinerede transporter fra Hamborg mod Østeuropa også er gået mærkbart tilbage i første halvår. Der er faktisk tale om en mindsket godsomsætning på 20 pct. østover, hvilket – som et plaster på såret – til dels modsvares af en fremgang i omsætningen fra øst mod vest på 2,3 pct.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11