23948sdkhjf

Strøm til en mio. husstande

ABB levere gigant-platform.

En mio. husstande får nu strøm fra verdens største platform i den tyske del af Nordsøen.

Det er ABB, der står for etableringen qaf giganten, der samler strøm fra flere vindmøllefarme.

Offshore transformerstationen er en del af DolWin2 projektet, som vil blive drevet af transmissionsselskabet TenneT og forbinde det tyske netværk med havvindmøllefarme i Nordsøens DolWin cluster, som p.t. er den største havvindmøllefarm i verden. Stationens hovedfunktion vil være at transformere elektricitet genereret af havvindmøllefarmen fra vekselstrøm (AC) til højspændt jævnstrøm (HVDC) for effektiv og pålidelig transmission til fastlandet.

-Efter den vellykkede overdragelse af DolWin1 forbindelsen i juli er dette endnu en vigtig milepæl i gennemførelsen af vores havvindmølleprojekter, sagde ABB’s CEO Ulrich Spiesshofer.

Den samlede platform, inklusive den underliggende konstruktion, vejer omkring 23.000 ton og er ca. 100 m lang, 70 m bred og 100 m høj. Den blev sidste år transporteret fra Dubai, hvor den er bygget, til Aibels skibsværft i Norge. Her blev platformen udrustet og for en uge siden sejlet af sted, så den efter en transport på fire dage ankom til sin endelige destination i det såkaldte DolWin cluster, 45 km ud fra den tyske kyst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063