Chauffør dræbt i nat
Ramte særtransport med vindmøllevinge på Kongsted Rasteplads.
En 61-årig lastbilchauffør fra Falster ramte i nat omkring kl. 01.40 en særtransport med en vindmøllevinge på rastepladsen Kongsted – ved motorvej E20 mellem Ringsted og Køge, oplyser EkstraBladets netavis.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi skete ulykken ved ganske lav fart, muligvis fordi chaufføren fokuserede på en politipatrulje på stedet og dermed overså særtransporten. Dennes chauffør slap fra ulykken uden skader.