23948sdkhjf

CPH: Juli slog passagerrekord

Travleste måned nogensinde.

I Københavns Lufthavne A/S (CPH) noterede man sig i juli den travleste måned, når det kommer til antallet af passagerer, der nogensinde er målt i lufthavnens 90-årige historie.

2.727.691 rejsende benyttede sig i årets sjette måned af CPH. Udover at det betød ny månedsrekord, var det også en stigning i forhold til samme måned sidste år på 5,1 procent.

Det var især rejser til og fra udlandet, der tiltrak rejsende. De europæiske ruter inklusive Færøerne steg med 5,8 procent, de interkontinentale inklusive Grønland steg 3,4 procent, mens indenrigstrafikken faldt med seks procent.

CPH-direktør Thomas Woldbye:

- Det er første gang i vores 90-årige historie, at vi kom over 2,7 mio. passagerer på én måned, og som tallene viser, var det både de europæiske og de interkontinentale ruter, der trak de solhungrende danskere udenlands, siger Thomas Woldbye.

I årets første syv måneder har 15.073.230 passagerer benyttet sig af CPH, og det er en stigning på 0,8 procent i forhold til samme periode i 2014, der er det hidtidige rekordår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068