23948sdkhjf

Dachser vokser med globale forsyningskæder

Koncernomsætningen stiger med 5,2 % til 5,3 milliarder EUR.

I regnskabsåret 2014 øgede Dachser omsætningen med 5,2 %. De to forretningsområder* Road Logistics og Air & Sea Logistics voksede med henholdsvis 5,0 % og 8,0 % inklusive indtægter fra virksomhedens aktieposter.

-Et livligt forår blev efterfulgt af et usædvanlig stærkt efterår, siger Bernhard Simon, CEO i Dachser, da han opsummerer årets begivenheder.

-Trenden med at outsource internationalt komplekse logistikopgaver har især bidraget til den organiske vækst.

Simon mener, at integrerede forsyningskæder for de multinationale kunder bliver en af de vigtigste kilder til vækst i de kommende år:

-Vores effektive europæiske netværk for stykgods, specielt tilpasset kontraktlogistikløsninger i Europa, Asien og USA, såvel som vores eget netværk inden for sø- og luftfragt, giver os mulighed for at skabe komplette forsyningskæder.

I Dachsers forretningslinje European Logistics (EL) inden for Road Logistics har man sammen med de traditionelt stærke præstationer af forretningsdivisionen ”EL Germany” holdt en konsekvent eksportstrategi for de europæiske datterselskaber, som har givet pote. For eksempel har forretningsdivisionerne ”EL North Central Europe”, ”EL France & Maghreb” og ”EL Iberia” givet betydelige bidrag til væksten på 5,3 % i omsætningen. Antallet af forsendelser steg med 5,5 %, og tonnage steg med 6,3 %.

Den anden forretningslinje inden for Road Logistics, Dachser Food Logistics (omsætningsvækst på 3,7 %), har draget nytte af faktorer som kraftig udnyttelse af kapaciteten i kontraktlogistik inden for forbrugsvarer. Desuden har den stigende efterspørgsel på transport af fødevarer på tværs af grænser haft en positiv effekt i det europæiske fødevaretransportnetværk.

Endelig fortsatte forretningsområdet Air & Sea Logistics også sin globale vækst i 2014. Den positive tendens inden for søfragt var den afgørende faktor i det vellykkede regnskabsår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067