23948sdkhjf

Tiltale mod Aarhus Havn

Aflytning af sms’er skal afklares i retten.

Statsadvokaten i Viborg har i dag meddelt Aarhus Havn, at der rejses tiltale mod havnen som virksomhed, den tidligere havnedirektør og en ledende medarbejder for at have overtrådt straffeloven ved at have undersøgt sms-beskeder på en af havnens tjenestetelefoner.

Sagen har sin baggrund i, at tre fratrådte medarbejdere ved Aarhus Havn indgav anmeldelse til Aarhus Politi på baggrund af, at havnens ledelse som udløber af en konflikt i oktober 2012 valgte at undersøge nogle sms’er på en af havnens tjenestetelefoner.

Politianmeldelsen var rettet mod den daværende havnedirektør og formanden for havnens bestyrelse, borgmester Jacob Bundsgaard. Sigtelsen er frafaldet mod havnens bestyrelsesformand, da han ikke havde noget at gøre med beslutningen om at aflæse sms’erne.

Nuværende havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen:

-Jeg tager statsadvokatens meddelelse til efterretning. Som bekendt fandt den pågældende hændelse sted i forbindelse med en konflikt i oktober 2012, og der er siden sket markante ændringer ved Aarhus Havn, som i dag er præget af fremgang. Jeg ser nu frem til at få en afgørelse, så vi kan lægge sagen helt bag os.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093