Transportkommissær Violeta Bulc var i sit indlæg meget klar i mælet: Kommissionen kan generelt acceptere minimumslønninger i de enkelte medlemsstater for at sikre ordnede forhold med hensyn til sikkerheden og den sociale velfærd og for at bekæmpe social dumping.

Hvad angår transportområdet, bør minimumslønninger kunne spille sammen med den fri bevægelighed i det Indre Marked og bør være ikke-diskriminerende og proportional med det, man ønsker at opnå, mener Kommissionen.

Kommissionen er ikke færdig med at vurdere de tyske regler og deres virkning og kan derfor ikke forholde sig konkret til sagen. Men Kommissionen er opsat på, at der er en fair tilstand på det sociale område, og at der kan laves regler, der dækker hele fællesskabet.

Derfor vil hele spørgsmålet indgå i den planlagte nye vejpakke i 2016 – inklusive en målrettet gennemgang af udstationeringsdirektivet sammen med forskellige aktører, oplyste kommissæren.

Delte meninger

Om den efterfølgende debat med indlæg fra op til 60 parlamentsmedlemmer fra de fleste medlemslande og fra alle dele af det politiske spektrum fortæller direktør i Nordic Logistics Association Søren H. Larsen.

-Det er tydeligvis en sag, der optager alle parlamentarikere over hele linjen, og Parlamentet hilser generelt princippet med minimumslønninger velkomment. Uenigheden går på, hvorvidt dette skal gælde på transportområdet. Nogle parlamentarikere fremførte, at transportører ikke bør være tvunget til at betale lønninger i landet, de kører , og det viser, at der ikke er en klar viden om udstationeringsdirektivets og servicedirektivets principper.

-Det er nemlig ofte sådan, at operatører fra andre medlemsstater er nødt til at aflønne efter forholdene i værtslandet. Men andre indflydelsesrige parlamentarikere fra centrale politiske grupperinger var derimod helt klare på, at minimumslønninger ved cabotagekørsel må være et logisk skridt at tage.

Søren H. Larsen noterede sig også, at forholdene for små og mellemstore virksomheder var et centralt tema.

-Der var en debat om, hvorvidt de små og mellemstore virksomheder ville lide under at skulle betale minimumslønninger. Der manglede en erkendelse af, at små og mellemstore virksomheder i praksis vil kunne blive mere konkurrencedygtige i forhold til de store operatører og medvirke til, at priserne ikke trykkes i bund på markedet.

De danske parlamentarikere var på banen i debatten.

Ole Christensen (S) støttede kraftigt behovet for klarhed og lige forhold for alle i markedet men ønsker ikke, at der skal ske lovgivning om mindsteløn under henvisning til den danske model.

Anders Vistisen (DF) adresserede direkte problemet med retten til selv at bestemme i eget land. EU bør ikke bekæmpe et tysk ønske om orden i eget hus men skal sikre en bedre koordination mellem landene for at løse eventuelle problemer med kontrol og håndhævelse.