Volvo og Renault hædrer ansatte
I forbindelse med Transportmessen i Herning sidste uge samlede Volvo Group Trucks Danmark eftermarkedspersonale og sælgere fra de fire forhandlerhuse til årets kick-off og kårede ved samme lejlighed årets medarbejdere 2014.
Allerede dagen inden Transport 2015 blev skudt i gang summede Volvo Trucks og Renault Trucks standen i Hal E af aktivitet og mennesker. Volvo Group Trucks Danmark havde nemlig valgt at udnytte standen og produkterne til at afholde det årlige kick-off for forhandlermedarbejderne, hvor man samtidig præmierer de dygtigste medarbejdere fra forhandlerhusene. Kåringen sker dels for at belønne en bemærkelsesværdig indsats, dels for at sikre det fortsatte fokus på de 7 kundeløfter. Dermed håber man at sikre den fortsatte høje kompetence hos medarbejderne samt at kunne tiltrække de bedste folk til de autoriserede Volvo-forhandlere i Danmark.
Til grund for kåringerne ligger ud over fokus på Volvo Group Trucks Danmarks serviceprincipper i forhold til kunderne, fokus på totalløsninger over for kunden, en særlig ydet indsats, kvaliteten i samarbejdet med markedsselskabet Volvo Group Trucks Danmark og engagement og attityde.
- Fokus på de 7 kundeløfter*
- Fokus på totale løsninger over for kunden
- En særlig indsats ydet
- Kvaliteten i samarbejdet med markedsselskabet Volvo Group Trucks Danmark
- Engagement og attitude
Som noget nyt i år blev også kåret Årets Commercial Crew, som består af en repræsentant fra salg, værksted og reservedele fra hver filial. Desuden blev kåringen af årets Renault Trucks sælger også indført.
Årets reservedelsmedarbejder 2014 blev:
Michael Jensen, Titan Lastvogne Ringsted
Årets værkstedsmedarbejder 2014 blev:
Steffen Frommelt, Volvo Truck Center Viborg og Holstebro
Årets Volvo Trucks sælger 2014 blev:
Jim Jensen, Autohuset Vestergaard Kolding
Årets Renault Trucks sælger 2014 blev:
Søren Almind, Volvo Truck Center Taastrup
Årets Commercial Crew 2014 blev:
Autohuset Vestergaard Svendborg