Søfartstyrelsen: Undgå fejl og tilbageholdelser
Søfartstyrelsen: Undgå fejl og tilbageholdelser
Søfartsstyrelsen inviterer igen i år til møder om havnestatskontrol (PSC) for ansatte i rederierne og på skibene.
På mødet bliver der mulighed for at udveksle erfaringer fra PSC. Vi skal sammen drøfte, hvordan man kan forbedre sikkerheden og dermed undgå fejl og tilbageholdelser, og hvordan landorganisationen bedst muligt kan støtte besætningen ved PSC.
Søfartsstyrelsen vil fortælle om de hyppigste fejl ved PSC og om, hvordan man kan håndtere en PSC. I kan sikkert også bidrage med erfaringer – gode og dårlige, som andre kan lære af.
Her foregår møderne:
• Svendborg den 19. maj kl. 10-14. Mødet bliver holdt på SIMAC, Graaesvej 27 i Svendborg.
• Aarhus den 20. maj kl. 10-14. Mødet bliver holdt i havnekontorets bygning, Mindet 2 i Aarhus.
• København den 21. maj kl. 10-14. Mødet bliver holdt i Søfartsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 31 i Valby.