23948sdkhjf

Nu træder lodsændringer igennem

Ansøg om tilladelse til gennemsejlingslodsning.

Lodsvirksomheder, der ønsker at foretage gennemsejlingslodsninger af Øresund og Storebælt i perioden 2016 til 2019, skal søge om tilladelse hos Søfartsstyrelsen inden den 1. maj 2015.

Folketinget vedtog i juni 2014 et lovforslag om modernisering af det danske lodsmarked.  Moderniseringen indebærer blandt andet, at der åbnes op for mere konkurrence, lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser, samtidig med at det høje niveau for sejladssikkerhed og miljøsikkerhed fastholdes. Det sker med henblik på, at flere skibe kan tage lods om bord på længere strækninger ved gennemsejling af de danske farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt.” 

For første gang kan private lodserier søge om tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsninger af Øresund og Storebælt i perioden 2016 til 2019. Der kan ansøges om op til 600 lodsninger årligt i den periode. Ansøgningen skal være Søfartsstyrelsen i hænde senest den 1. maj 2015.

Alle ansøgere kan forvente en afgørelse fra Søfartsstyrelsen senest den 1. juli 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063