Tre mere nomineret til Danish Transport Award
Rundt omkring i landet er der mange mindre virksomheder, der beskæftiger sig med transport året rundt. Tre af dem er nomineret til Danish Transport Award 2015.
På ITD’s årsdag den 18. april 2015 vil borgmester Kissmeyer fra Danmarks mest erhvervsvenlige kommune, Ikast-Brande, afsløre vinderne af Danish Transport Award 2015.
I går afslørede ITD de tre nominerede i kategorien Årets medarbejder, men i dag peger pilen på kategorien Mindre virksomhed. I et særtillæg til de næste udgaver af Lastbilmagasinet, Danmarks Transporttidende samt Trans Inform vil der være portrætter af alle nominerede.
Og de nominerede i kategorien Mindre virksomhed er:
P. Kristensen ApS, Bolderslev
- Stiftet: 2004
- Antal biler: 6
- Ansatte: 8
Vognmand Michael Jepsen, Vojens
- Stiftet: 1998
- Antal biler: 8
- Ansatte: 10
Hans Jensen Transport A/S, Mariager
- Antal medarbejdere: 14
- Antal biler: Seks egne biler og 40 sættevogne
- Historie: Blev stiftet i 1929, men har siden 1947 været i familien Hans Jensens eje. Hans Jensens søn Lars Jensen har været virksomhedens administrerende direktør siden 1990.