23948sdkhjf

Eimskip overtager Damco-pakhus

Strategisk partnerskab: Islandske Eimskip mere end tredobler pakhusfaciliteter på Aarhus Havn.

Af Lars Myrup Lassen

Ny samarbejdsaftale mellem Damco og Eimskib betyder, at sidstnævnt nu overtager 15.500 kvadratmeter pakhus på Aarhus Havn. Eimskip driver i forvejen 6.000 kvadratmeter pakhus og det islandske selskab kommer dermed til at drive 21.500 pakhuskvadratmeter.

Det gør ifølge en pressemeddelelse fra Eimskip shippingselskabet til den tredje største logistik udbyder på Aarhus Havn.

Overtagelsen er en del af et såkaldt strategisk partnerskab mellem Eimskip og Damco.

Pakhuset, der er optimalt placeret ved containerterminalen på Østhavnen, har været drevet af Damco siden 2003. Hovedaktiviteterne har været containerlaster, oplagring, pakning/plukning, projekt laster og distribution. Den daglige drift af Eimskibs pakhusaktiviteter på Aarhus Havn vil blive ledet af Preben Nielsen og Peter Hag.

Efter sammenlægningen vil Eimskib beskæftige 45 ansatte i pakhusene på Aarhus Havn, og Eimskibs årlige omsætning vil forøges med anslået tre millioner euro årligt.

- Jeg er glad for at se dette projekt fuldført. Fra 1. marts bliver det nye pakhus en del af Eimskips ”container freight station og pakhus operation på Aarhus Havn. Vi ser frem til samarbejdet med både ansatte og kunder i det nye pakhus. Partnerskabet med Damco vil styrke Eimskips position i Aarhus, siger Sigurdur Orri Jónsson, der er adm. direktør i Eimskip Danmark A/S.

Han oplyser, at overtagelsen af Damcos pakhus-faciliteter er et led i Eimskips vækststrategi, der vil styrke selskabets operation på både det danske og nordatlantiske marked yderligere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156