23948sdkhjf

Aarhus Havn har massiv fremgang i krydstogter

Havnen har for alvor placeret sig på søkortet som krydstogtdestination i Skandinavien.

I 2016 vil 23 krydstogtskibe lægge til kaj i Aarhus Havn, og ca. 60.000 gæster vil få mulighed for at opleve Aarhus fra både vandsiden og landsiden. De 60.000 gæster forventes at gå fra borde og tilsammen lægge ca. 36 millioner kroner i de aarhusianske detailforretninger og restauranter, inden de forlader byen igen.

Gæsterne kommer hovedsagligt fra Nordamerika samt hele Europa – fra nord til syd. 

Ifølge kundechef Nicolai Krøyer fra Aarhus Havn er stigningen et udtryk for, at flere rederier for alvor har fået øje på Aarhus som en attraktiv destination, der kan tilbyde både handelsliv, kultur og smuk natur.

-Men det er også min helt klare overbevisning, at nogle af de nye rederier, der er kommet til det seneste år, ønsker at prøve os af, før vi får status som europæisk kulturhovedstad i 2017, siger Nicolai Krøyer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142