De maritime erhverv i Arktis venter fremgang
Arktis ses som et vækstområde, hvor danske rederier og udstyrsproducenter har solide erfaringer og gode muligheder.
Det fremgik af Vækstplanen for Det Blå Danmark fra 2012. For at afdække området yderligere har Søfartsstyrelsen, med finansiering fra Den Danske Maritime Fond, fået gennemført en analyse af de maritime erhvervsmæssige barrierer og muligheder i Arktis.
Nichemarked kan udvikle sig
Det er konsulentfirmaet NIRAS, som har udarbejdet den nye rapport. Her fremgår det, at Arktis i fremtiden forventes at få større betydning for de maritime erhverv.
Initiativer kan forbedre mulighederne
Rapporten påpeger, at der ikke umiddelbart er markante barrierer for, at de maritime erhverv i Rigsfælleskabet kan udnytte potentialet i Arktis i takt med at det udfoldes. NIRAS peger dog på, at der både i erhvervet og fra offentlig side kan iværksættes initiativer, der vil kunne forbedre mulighederne for, at de maritime virksomheder på sigt får del i vækstpotentialet i Arktis.
Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth er glad for rapporten:
-”Det er værdifuldt, at NIRAS har talt med så mange relevante maritime aktører og samlet et billede af muligheder og barrierer for de maritime erhverv i Arktis. Nøgleordet er samarbejde mellem alle interessenter i Danmark og Grønland. Det er og skal være omdrejningspunktet for den fremadrettede indsats.
Fortsat dialog
Søfartsstyrelsen vil inddrage konklusionerne fra analysen og i dialog med interesserede maritime aktører arbejde videre med, hvordan de maritime erhverv får del i de fremtidige arktiske potentialer.