SAS-personale arbejder igen
Mandag formiddag besluttede det strejkende SAS-kabinepersonale at vende tilbage til arbejdet efter at have strejket i tre døgn.
Det fortalte kabinepersonalets talsmand, Jakob Esposito, i går til TV2 News.
Personalet strejkede, fordi de var bange for, at SAS’ overtagelse af flyselskabet Cimber på sigt vil betyde ringere arbejdsforhold, end kabinepersonalet hidtil har været vant til.
Stridighederne mellem SAS og kabinepersonalet kulminerede søndag, hvor SAS’ koncerndriftsdirektør, Flemming Jensen, meddelte det strejkende personale, at de ville blive betragtet som opsagte, hvis de ikke inden mandag kl. 12 meddelte SAS, at de ville vende til arbejdet. Det er tilsyneladende denne udmelding fra SAS-topledelsen, der har fået personalet til igen at iklæde sig arbejdstøjet.
Check-in.dk oplyser desuden, at cirka 30 medarbejdere hos SAS over weekenden er blevet suspenderet, fordi de har forsøgt at true sine kollegaer til at blive væk fra arbejde.