23948sdkhjf

Rederier skal forny certifikater

De fleste certifikater, der er baseret på P&I-forsikringer, skal fornyes.

Søfartsstyrelsen opfordrer rederierne til at søge om fornyelse i god tid, da skibe omfattet af certifikatkrav ikke må gå i fart uden gyldige certifikater.

Bunkerscertifikatet vedrører det civilretlige ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie. Alle skibe med en BT på 1000 eller derover skal have certifikatet. Søfartsstyrelsen udsteder certifikatet på baggrund af en ansøgning fra rederiet. Ansøgningen skal blandt andet oplyse om skibets forsikring.

CLC-certifikatet vedrører det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. Alle skibe, der transporterer over 2000 tons bestandig mineralsk olie med carbonhybrider, skal have et certifikat. Søfartsstyrelsen udsteder certifikatet på baggrund af en ansøgning fra rederiet. Ansøgningen skal blandt andet oplyse om skibets forsikring.

Athencertifikatet vedrører erstatningsansvaret ved ulykker under erhvervsmæssig passagertransport.

Danske passagerskibe i international fart samt danske passagerskibe i klasse A og B i national fart skal have et certifikat. Søfartsstyrelsen udsteder certifikatet på baggrund af en ansøgning fra rederiet. Ansøgningen skal blandt andet oplyse om skibets forsikring.

Forsikringer i medfør af bunkerskonventionen skal som minimum dække op til de nye ansvarsbeløb fra den 8. juni 2015. Det skal derfor fremgå af nye Bunkers Blue Cards indsendt til Søfartsstyrelsen, at forsikringerne dækker op til de nye ansvarsgrænser. Det kan eksempelvis ske med en erklæring om, at forsikringerne som minimum dækker op til de ansvarsbeløb, der er fastsat ved Londonkonventionen med senere ændringer eller lignende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063