23948sdkhjf

SAS-personale nægter at arbejde

SAS truer med fyringer af de strejkende.

Siden fredag er der foregået en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt kabinepersonalet hos SAS. I går afsagde Arbejdsretten kendelse om, at det strejkende personale skulle vende tilbage til arbejdet senest kl. 12.30. Det skete ikke, og nu truer SAS med fyring af det strejkende personale, hvis arbejdet ikke fortsættes senest i dag mandag kl. 12.

Arbejdsnedlæggelsen sker på baggrund af de 147 kabineansatte, der per 1. marts er blevet flyttet over i Cimber, som SAS købte i slutningen af 2014. SAS får med købet mulighed for at beskæftige dette personale til mindre gunstige forhold end i moderselskabet.

Det strejkende personale har fået SAS’ ord for, at de tidsubestemt kan fortsætte under de samme vilkår, som de er ansat under nu. Dog kan SAS ansætte nyt personale hos Cimber under de nye mindre gunstige forhold, og det er blandt andet det, som det strejkende personale ikke vil acceptere.

SAS har givet hver kabinemedarbejder en frist til kl. 12 i dag til at meddele selskabet, om man møder på arbejde. Hvis ikke det sker, anser SAS det som en afslutning på ansættelsesforholdet.

Opdatering mandag kl. 11: Kabinepersonalets talsmand Jakob Esposito oplyser til TV2 News og dr.dk, at det strejkende personale har besluttet at genoptage arbejdet. Det sker på baggrund af et møde afholdt hos kabinepersonalets fagforening CAU - Cabin Attendants Union - mandag kl. 9.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063