Få Femern ud af bekymringsfasen

Større anlægsarbejder gennemgår typisk fem faser.

Efter beslutningsfasen kommer bekymringsfasen, og den befinder Femeren-projektet sig midt i.

-Alle store danske projekter skal af en eller anden grund igennem denne bekymringsfase. Vi så fx det samme med både Storebælt- og Øresundsforbindelserne. Det er naturligt nok, at vi trækker vejret dybt ind, før vi kaster os ud i disse store projekter. Samtidig viser erfaringen, at vi glemmer bekymringen og ser anlæggene som helt nødvendige ganske få år efter, de er åbnet, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Jesper Højte Stenbæk.

Bekymringen skal tages alvorligt, men det er væsentligt at holde sig målet for øje.

-Femernprojektet er langt mere end en tunnel. Det er en opgradering af både baner og vej hele distancen fra Nordtyskland til Sydsverige. Den vil understøtte og udbygge Danmarks fremtidige vækst. Kommuner, der ligger langs ruten får god mulighed for at tiltrække virksomheder, Danmark får større mobilitet og Skandinavien bliver bedre forbundet med resten af Europa, siger Jesper Højte Stenbæk.

Dansk Erhverv peger på, at større anlægsprojekter typisk gennemgår fem faser.

1. En lang beslutningsfase – fx tog det 100 år at beslutte Storebæltsforbindelse.

2. En bekymringsfase lige omkring den endelige beslutning, hvor der stilles spørgsmålstegn ved om det nu er nødvendigt – fx var mange bekymrede for at storebæltskaffen blev afskaffet.

3. En kritik af anlægsfasen, hvor mange vil påpege, at man gør det forkert, for dyrt eller for dårligt – det så vi bl.a. da storebæltstunnelerne blev oversvømmet i anlægsfasen.

4. En første driftsperiode, hvor ingen mener at det nogensinde vil kunne betale sig ind igen – det så vi på Øresund i de første år.

5. En endelig driftsfase, hvor ingen rigtig kan forstå, hvordan vi har kunnet undvære bygningsværkerne.